søndag den 30. september 2012

I'm back baby..

My lovely pocket-pen-friend

Åh Gud.. Sikke jeg dog har ladet dig blomstre, ladet dig vente med spænding på pinebænken. Nu er din venten ovre - I'M BACK BABY..


Først og fremmest hatten af for, at du kan holde humøret oppe - og bloggen kørende uden mig.! Jeg vil gøre mit ypperste for ikke at skuffe dig med min ydmyge respons:)

Først og fremmest vil jeg takke for det fine svar på sexen. Jeg må indrømme, at jeg fik lidt ondt i maven da jeg læste det, for der var en grund til at spørgsmålet blev stillet. Jeg synes måske ikke, at det kører med 150km/t der hjemme i sengen (efter hende den lille baby kom). Jeg kan da godt se, at det slet ikke er ok. Der skal gang i den - og det kan kun gå for langsomt.. Og kommer gang i dynerne, så er det faktisk kritisk. Ikke at det kommer som et chok for mig, at det forholder sig sådan, men reality checks kan være lidt en kamel at sluge. 
Tak my best PP

By the way - er det ikke lidt overdrevet, at du ikke kan leve uden dine blogs.?? Helt ærligt - det er en lille smule.. tjaa hvad skal jeg kalde det... kikset? <3

PLAY SAFE eller SATSE..

Altså jeg må indrømme, at jeg efter at have gået og overvejet dit fine spørgsmål, er jeg kommet frem til, at jeg lever i et skisma. Jeg vil  gerne satse og leve "on the edge", men når jeg tænker mig om, så er jeg nok som folk er flest - en tryghedsnarkoman.! Jeg vil besvare dit spørgsmål meget snævert med udgangspunkt i mig selv og min veninde. Lad med eksemplificere mit trygge - tangerende til kedelige - liv.

Jeg:

Lever i et fast forhold
Bruger prævention når jeg ikke vil være gravid
Tager en uddannelse
Betaler min husleje
Tænker over hvad andre tænker om mig
Låser min dør
Holder (de fleste af) mine aftaler
Holder (næsten alt) hvad jeg lover
Holder mig væk fra cigaretter
Overholder (nogle af) færdselsreglerne - jeg ser mig eks. for inden jeg går over gaden
Sparer op (når der er noget at spare op af)..

Som du kan se, så er det ikke ligefrem et ophidsende farligt eller risikofuldt liv jeg lever.. Tror egentlig jeg synes det er ok. Jeg har et eller sted indset, at jeg ikke er hende den crazy-kind-of-girl.
Det fascinerer mig helt vildt, når man møder et menneske, som ikke tænker over hvad morgendagen bringer, eller som bekymrer sig synderligt over konsekvenserne af egne handlinger.  Jeg har en veninde, som får de tatoveringer der passer hende, køber de "kæledyr" hun føler for (hunde, katte, fugle, fugle, øgler, slanger, mus mm.), farver sit hår i den farve humøret lyster, får nye venner alle steder - og cutter forbindelsen til dem som ikke opfører sig respektfuldt overfor hende, hun køber hvad der passer hende - om det er en alt for dyr bil, sko til 4000 eller halvdelen af Glitter butikken.! Hun er crazy, men helt fantastisk.. Jeg vil og kan dog ALDRIG blive som hende.
Jeg kan godt lide, at der nogenlunde styr på tingene, at jeg ved, hvad jeg skal i ferien, at der er købt ind til aftensmad, og at regningerne er betalt..
Jeg tror aldrig, at hun eller jeg ændrer mig.

Jeg tror ikke det handler om, at man skal forsøge eller at stræbe efter det ene eller det andet, men at man skal gøre det man simpelthen ikke kan lade være med.

Jeg er safe - med alt hvad et indebærer. 

ok?

Jeg har et lille spørgsmål til dig - jeg ved vi har diskuteret det mange gange før, men vil rigtig gerne have dine guldkorn på skrift:

Kan man slå op med en veninde? Hvis ja - hvordan?