GODT NYTÅR - også her...

Elsker krea og er derfor altid hende der står for bordpynten til bordet i aften: Tidligere gul gummiand, nu sølv efter 8 lag spray og meget tålmodighed! Hvad er dit ansvarsområde i aften? Andet end at få serveret nytårsaften så godt som muligt, for din lille datter :)

Happy med happy på!

Ringen for ørerne

Hvad er det jeg er så vild med ved Ringenes Herre? Jeg var helt opslugt af filmene i julen og jeg kunne have set en 4'er 5'er og 6'er også, hvis de fandtes. Eventyret om ringen. Denne lille genstand som sætter scenen for en fantastisk triologi. Vi har en hovedkarakter, som man intet andet end kan have sympati for. Det er en god start og det hjælper på alt, men er ikke afgørende for mig og min entusiasme. Så har vi alle hjælperne, som også er dem der bringer et lille isslæt af humor med sig. Men heller ikke dét er det afgørende, men blot et vidunderligt bidrag. Så har vi al trolddommen og magien og de overnaturlige kræfter som suger mig ind i en verden langt fra alt. Men nej, heller det magiske er the point of no return for min kærlighed til de tre film. Jeg ved hvad det er. Det er the fellowship og deres commitment. Det er bidraget til fællesskabet og enigheden og hengivenheden til at få den lille skovtur på benene og fuldføre. Det er dét. Det er dét jeg gerne bruger 9 timer af mit liv på!

Og det er det jeg gerne vil tage med i min verden. Det er præcis det jeg lader mig suge ind i filmene for. Fællesskab og fællesskabsfølelse. Måske jeg også nævnte netop det i forbindelse med en national sportskamp, men jeg mener det lige meget om jeg bruger film eller sport for at få lejlighed til at bringe det op, men jeg er bare rigtig vild med alt der kan få den følelse op i mig. Vi skal være fælles om at være enige, uenige og lige og ulige. Just saying!

Janu-NAREN

Nå, måtten er vendt. Nytår på programmet og lige om lidt er alt det magiske erstattet af en rysle og en raket og før vi ser os om er januar om ørerne på os. Godt så.

Hvem kan lide januar? Det er omtrent den dummeste måned jeg kender. Jeg synes ikke den har noget fint at byde på. Jeg vil gerne melde januar for at være ucharmerende, utiltrækkende og ukuelig. Færdig. Måske fordi den ligger op ad charme-måneden december, måske fordi den ikke har et karaktertræk som en højtid, en ferie, en tradition - noget man i fællesskab ser frem til. Jeg ved ikke.. Men hvert år tænker jeg, at nu må jeg stramme mig an og finde en lækker ting ved januar. Så jeg håber 2013 bliver året, hvor jeg kommer til at bryde mig om denne vinterlige midtermåned. 

Har du noget fint ved januar, jeg kan overtage?

Gaven

Gaver. Jeg er altid i et dilemma, når det handler om at modtage gaver. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker at give gaver. Lige præcis de perfekte gaver og selvfølgelig også de safe gaver, som et gavekort til Cofoco - vores forældres gave i år. Men jeg er ikke en stærk modtager. Jeg er kræsen og har alle mine år fået at vide at jeg er træls at give gaver - og det er vist desværre ikke en usandhed. Jeg vil bare gerne (læs: kun) have gaver der passer mit tandkød præcist og helst ikke have gaver der skriger "prøv noget nyt, selvom du ikke lige selv havde tænkt dig det". Nå, så er det på plads. En ikke så lækker egenskab, men det handler vel lidt om selverkendelse her på en af årets sidste dage?! Jaja.

En sandhed om modtagelse. Næste step er så - hvis man er uglad for sin gave, hvad så? Bytte eller fake? Jeg er ofte i tvivl. Og jeg må fortælle, at dit keep or not en Mulberry, har virkelig tændt noget hos nær og fjern. Mest nær. Altså, jeg har ikke hørt andet end: Keeeep!!! Men jeg må tilstå at jeg bliver nødt til, at gå mod strømmen og sige byt. Men det er jo ikke andre end dig der skal bestemme. Jeg vil dog lige give nogle retningslinjer eller hvad skal jeg kalde det... Måske de hjælper og kan give lidt perspektiv.

• Jeg har engang fået det råd af en tidligere kollega, at hvis ikke man har brugt sin nyerhvervede genstand indenfor den første uge efter man har købt den, så skal den ud af døren igen.
• Hvis først man har tanken om at den måske skal byttes, så skal den byttes.
• Gå efter førstehåndsindstryk: Hvad var din første tanke? Byt? Ikke byt?

Hjælper det? 

Elsker de dage

Jeg elsker de dage, hvor tiden er til, at dagens optur er så såre simpel som den bedste portion risegrød. Love it. Og jeg elsker de dage som er selvskrevne hyggedage og at lave ingenting er det mest legitime overhovedet. Love it. Umuligt at undgå den der lidt højtidelige stemning der er omkring juledagene og familiesamvær. Love it. Dagene efter juleaften endte hvide: Hvide dyner op om næsen og Ringenes Herre 1, 2 og 3. Love it. Glæder mig til næste jul. Love.

Heart, too much??

Det bedste af det bedste! - Dagens optur..

Julen synger på sidste vers - hvilket jo skyldes, som du selv skriver, at julen stopper, springer, kulminerer d. 24 december efter julestegen..
I virkeligheden begynder julen først nu. Jeg stemmer for, at vi venter med at gå juleamok, til vi faktisk har fri, har overstået alt det med gaverne, og bare kan være sammen! Puha - jeg har sådan tænkt på, om du mon beholder nogle af dine gaver?! Ved jo, at du er en kræsen lille en.

Dagens optur må uden tvivl være den mest perfekte risengrød i selskab med the King of Christmas!

To keep or not to keep

Det er at stikke hovedet i busken, hvis man ikke indser, at udsalget begynder om ganske få dage. Snart kan du få det hele til det halve..
Udsalg er godt - men ofte skuffer det. Det er dog rart, hvis lommen er fuld af penge, hvis det man aldrig har haft råd til pludselig kommer på udsalg.!

Jeg har et dilemma, og jeg har brug for din hjælp til at beslutte mig.
Med det ene udfald får en loads of money til at guffe i januar, med det andet har jeg toppen af poppen når det kommer til kvalitet..

To keep or not to keep?

Det er virkelig et luksusproblem, når man overvejer om man skal bytte en gave, og per definition er jeg imod af bytte gaver.. Denne gang er jeg dog meget i tvivl!

Valdemar A

Det er som om Valdemar Atterdag går i glemmebogen hele december: I december går tællingen kun frem til den 24. dag. Vi puster og puster i en porøs ballon og den 24. springer vi ballonen, som var der ingen 'i morgen'. Men nu har vi så både overlevet vores undergang (hvad handlede det med jordens undergang egentlig om?) OG juleaften, hvad bliver det næste?? Og vigtigt, hvad bliver DIT næste? Om nogle dage begynder vi at møde verden igen, men kun for 2 ting, julegavebytning og Nytårsaften - og her lever vi igen som var den sidste dag indenfor rækkevidde, Nytår. Mærkeligt, jeg synes!

Lad os se om vi overlever.......

Julen er her jo ..

..også på min grønne Metrovæg!

Bilbo Baggins - hvem der bare havde vidst..

Kære Hobbit. Kære Bilbo B. 
Jeg er glad for dig. Du er med i en film lige i mit net. Jeg havde en lille episode forleden ang din film, som jeg dog lige vil fortælle dig om. Jeg er typen der er helt pjattet med at læse bag på film - og bag på bøger for den sags skyld. Jeg kan lide at vide lige nøjagtig nok, inden jeg skal se film i en popcornklædt uniform. Men da jeg så din film, anede jeg intet andet end noget med en bog der foregik inden de tre film om the precious something. Okay. Not gonna happen again! Jeg fattede jo på forhånd ikke, at der også er lavet tre styks om dig, så skuffet blev jeg kan jeg love dig, da jeg opdagede at man umuligt kunne mene at første film var incl. afslutning. Apropos forventningens løjerlige glæde, så ville jeg have haft bedst af at sætte mig ind i sagerne (læst bag på!) så jeg kunne have tilpasset mine forventninger. Okay. Når dette er nævnt - I love you a little, Mr Baggins!

The Hobbit: An Unexpected Journey (2012)

The Hobbit: The Desolation of Smaug (2013)

The Hobbit: There and Back Again (2014)

Se dem. Ikke i morgen, NU..

Natten g(l)emmer!

Jeg har altid været fascineret af, hvordan nætter kan noget helt specielt!

Jeg kan lide morgener, aftener og dagstimerne er slet ikke så tossede. Men nattens timer er magiske. Det er som om alt om natten bliver lidt ekstra. Om det er det gode, om det er det dumme - det hele er lidt ekstra! Hvad er det nattetimerne kan? Hvad er det de er født af, siden de er lidt ekstra? Jeg tænker, at det måske er mørket der medtager sig magien, men jeg er ikke sikker. Om natten er det lidt lettere at sige det svære, om natten er det lidt lettere at klæde sig helt af (forstås som man vil?!), om natten er der lidt kortere til grineflippene og om natten... Jeg kan lide, hvordan folk forvandler sig til ærlighed og  som et løg tager deres lag af ét for ét. Denne ærlighed er på godt og ondt og hvis man dyrker nætterne, skal man også kunne mærke og tåle det lidt ekstra.

Jeg vil aldrig takke nej til nattens magiske timer, men jeg har glemt dem efter jeg er blevet Frk. Frikadelle med "voksenarbejde". Det er uheldigt, for det lidt ekstra kan give vitaminer og gødning til de   oplyste timer og søvnen skal alligevel nok være indenfor rækkevidde!

Nu sidder jeg bare her med lidt lommeuld og uden barn, så måske du ikke er helt enig i min betagelse af vågenhed i nattetimerne. Men jeg vil gerne have din holdning trods alt. Det er et vigtigt emne!

Det hele kommer i kølvandet på, at jeg øver mig i ikke at være alt for snusfornuftig!

Godt at øve sig lidt på det, ikke(?)!

Er jeg for sent på den?

Fandt lige billedet - Ja, det var da lidt sjovt!

Forventninger og en lille smule syp

Hør lige, jeg brugte min aften igår på en traditionel julefrokostmenu med en sluttet flok af kollegaer. Hurra for en god aften. Hvad der er vidunderligt ved sådan en aften er selvfølgelig selve aftenens udlevelse, det skal der ikke herske forvirring om. Men på den anden side, bliver sådan en aften ikke vidunderlig uden et vidunderligt forspil. Her tales om forventningens glæde. Hurra for forventningens glæde. Jeg er vild med den og jeg er især vild med den, når den kan boltre sig i fyld flor i en situation som julefrokost på arbejdspladsen, hvor alle hele tiden puster til f-glæden som man puster til gløder. Hurra for at puste. 

Forventingens glæde er ikke bare et fænomen der er opstået inden for den seneste epoke i menneskeverdenen. Men den er blevet brugt og genbrugt om og om igen. Men kan forventningens glæde også misforstås og misbruges?  Kan det være farligt at puste for meget? Jeg har en mormor der er helt umanerlig vild med forventningsglæde, men er det ikke farligt? For det forventingens glæde jo kan, er at opbygge nogle forventninger og jo flere forventninger man har, jo flere forventninger er der også at leve op til. Og leves der ikke op til samtlige forventninger man har gået og pustet op, jo større chance er der for skuffelse. Korrekt? Jeg mener bare, f-glæden er skøn og dejlig og kan forlænge glæden ved  det fantastiske man går og glæder sig til, men der skal kræses om og med en vis bevidsthed vælges og fravælges i et omfang jeg tror, nogle gange er større end vi lige husker hinanden på. Årsagen er, at skuffelse desværre ofte sidder bedre fast end glædelige begivenheder. Men vi må satse: Vi opbygger forventinger og satser på, at hvad vi går og glæder os til er en masse forventinger værd. For hvis ikke vi satser bliver alt grå med grå og så da hellere lidt bakkedale og -toppe end det der grå med grå!

Tak for sypningen! Glæder mig til den næste!

Billedet er et bevis på, at hvis forventningensglæde bliver tilfredsstillet, som min blev igår til denne længe omtalte syp, lavet af en kollega med virkelig god smag, så ender alt godt. Og det er jo godt! 

Så konklusionen må være, at man skal omgås forventningens glæde med en vis ro og bevidsthed om, at man kan blive skuffet, men er man det, så er f-glæden altså en stor spiller og forlænger af gode oplevelser! Hurra for syp.

Perfect present!

Den perfekte gave til dem der har alt? I don't know, hard question! 

Men hvad jeg ved er, hvad den perfekte gave er. Og måske det kan inspirere dig til, hvad gaven kan være til dem der har alt: Svigerprojekter, bedsteforældre, og fædre - sjovt nok ikke mødre?! 

1. Den perfekte gave udspringer af en lille kommentar, et lille moment, en lille vane, som huskes og kan genkendes i gaven. Den perfekte gave skal have en historie, en årsag til at blive givet. Den perfekte gave står ikke på en ønskeseddel - det gør den gode gave, men ikke den perfekte!

2. Den perfekte gave er en gave der også repræsenterer noget fra giveren: Kommentaren er sagt til giveren, momentet er oplevet med giveren, vanen er omtalt og pointeret sammen med giveren. 

3. Den perfekte gave kan være forberedt gennem længere tid, eller kan komme som et indfald der kan føres ud i verden i løbet af kort tid. Det vigtige er, at den perfekte gave ikke kun forholder sig til tiden omkring gavegivstidspunktet, den skal bære præg af at bevise opmærksomhed der viser tilbage til tidligere tid.

God gavejagt!

Land vs. by - what?

Byboere og landsbytosser. Fordommene bobler frem med de to ord. I et lille land som Danmark, tror du så ikke forskellene er mindre end i kæmpe lande som Rusland? Jo jo, helt sikkert. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at vi "striden" mellem by og land også trives i bedste velgående i Danmark. Jeg er vild med Jylland, men kun fordi jeg ved, at jeg kan komme hjem til København igen. Jeg er vild med roen på landet, fordi jeg ved at larmen fra byen er indenfor rækkevidde. Jeg er pjattet med den smukke natur, de store markflader med sologårde strøet med rund hånd, men kun fordi jeg ved at jeg kan komme hjem til min lejlighed, hvor jeg kan være vidne til min overbos musiksmag.

Jeg står på byboernes side og vinker høfligt over til 'de andre'. Er det kun fordi mit fødested er tæt på byens puls? Hvis jeg - helt den samme, var født i en jysk provins, ville jeg så ikke med glæde gå over til 'dem' og genkalde mig deres bybosfordomme? Jeg tror det.

Jeg er ellevild med temaet og jeg vil til enhver tid argumentere for at hele verdens skal kende hele verden, men alligevel vil jeg også gerne værne om, at jeg gerne må føle mig mere som byboer end landdame. Sådan er det bare.

Er jeg helt galt på den? Og sig mig lige, hvad er det byen kan og landet mangler? Og omvendt, hvad er det landet kan, som byen mangler?

Politisk korrekthed sejrer

Her er 2 eksempler på, at politisk korrekthed rent faktisk har en indvirken!

Apps. Svaret på det man ikke vidste at man havde behov for. Jeg har aldrig oplevet en need-maker (forstår du det ord??) i så fuld flor, som en iPhone og dertilhørende apps. Nå, men jeg er jo faldet i med hele mig og har vist også tidligere nævnt at jeg er usandsynlig ellevild med min iPhone. Men hvad jeg er endnu mere pjattet med er de folk der har oprettet den fine app ved navn "Truede Ord". Hver morgen kl 10 (man indstiller selv hvornår) får jeg Dagens truede ord. Fik du også indstillet den skønne lille app? Vi skal i hvert fald til at slå et slag for danskernes truede ord! Ja tak!

Truede ord, jeg nævner i flæng: Dorsk, charlatan, djærv, fjæle, fløs, kålhøgen, sysselsætte, trættekær, tvætte og og og...

Gaven til dem der har alt

Århus! Hvorfor Århus? Kom hjem til mig..

"Åh jeg ved det virkelig ikke- vi har jo alt. Vi ønsker os ikke noget. Jo vi ønsker os et godt og dejligt liv"

Ja det er så mine dejlige svigerforældres svar, da jeg spørger hvad de ønsker sig til jul. Men hvad nu hvis jeg gerne VIL give dem noget, hvad skal jeg så købe, og hvad er egentlig et godt liv?
Der er meget at tage fat på her.

Svaret fra mine svigerforældre sender tankerne tilbage til min barndom hvor mine forældre også kun ønskede sig glade søde børn og fred og ro til jul. Deres svar bundede nok mest i frygten for at få endnu en hjemmelavet bordskåner eller lerskål, men anyways..

Spørgsmålet er, hvorfor jeg insisterer på at ville give dem noget- hvorfor er man (læs: jeg) så underlig? Jeg må grave i min antropologiske viden og konkludere, at det har med reciprocitet at gøre, gaveudveksling.! Giver man noget, så forventer man noget igen - og omvendt.. Sådan er vi opdraget, og jeg ville da blive skuffet hvis jeg ikke fik en lille gave, og det tror jeg også, at de ville.. Og jeg vil ikke skuffe.

Derfor: Hvad skal jeg købe? Kan man købe et godt liv?

Jeg ønsker mig endnu engang i år en Moleskin kalender!

Juleingredienser

Lidt juleingredienser til din søndag:

Appelsiner

Stearinlys

Nødder

Tørrede frugter

Te... Masser af te!

Og hvis det er muligt at skaffe: SNE, selvfølgelig!

Og til januar bliver denne ingrediensliste blot til "vinteringredienser", det er nemt at blogge!

Århus eller Aarhus og lidt sne

Jeg sidder på plads 45, vogn 82 IC Lyntog 55. Lyder det pænt poetisk? Hm. Ved nu ikke helt, men jeg er i hvert fald helt pjattet med det. På tur er jeg og på vej til Århus, som nu hedder Aarhus? Nå nå. Det må smilene selv finde ud af. Smilets By. Yearhouse.

Trods jeg kun er 3 togtimer væk hjemmefra, så er det nu lidt eksotisk anyways. Love it!

Apropos lidt love og eksotisk charme, så er jeg helt glad ved dit kære jule-indslag. Jeg synes det er vældig hyggeligt at du er lidt pyntesyg og jeg synes det er ekstra hyggeligt, at du finder sne fantastisk. Jeg kører med i din kane og elsker sneen på vores vej. Men sne som smukt fænomen er én ting, sne som en fællesskabsånd er en anden sag. Fællesskabsånd. Sne kan bare lidt hen i retning af det samme som en landskamp: Nu er sneen over landet og vi kommer alle for sent, brokker os og er inderst inde vilde med de undskyldninger om hygge, bolle(r) og te, som sneen fører med sig.

P til P, vi elsker sne!

Første billede er fra Københavns Hovedbanegårds loftsbelysning. Smukt. Og andet billede er et bevis på, at jeg 4real er på tur!

Pocketpens fornemmelser for sne

Sne sne sne..

Rent personligt er sne noget af det bedste ved vinterhalvåret. Udover at være helt tosset med mørket og kulden, så er sne i min verden fantastisk.
Når sneen daler fuldstændig stille ned fra en grå tyk sky, og lige så stille lægger sig som en dyne over alt. Når man hører den knitrende lyd under skoene når man træder på nyfalden sne. Når man knuger en snebold i hånden ind til det næsten gør ondt, og den begynder at smelte. Når man går i et landskab, som er pudret hvidt af sne, og hvor hver en kvist, og hvert er blad er gemt væk under millioner af iskrystaller. Når man kaster nyfalden sne op i luften, og lader den smelte på huden i ansigtet når det lander igen. Når man lydløst glider gennem sneen med ski på fødderne, og næsten befinder sig i en friktionsfri verden når den perfekte rytme opstår. Når man fuldstændig smadret vender hjem efter en heftig smeboldskamp, og ved, at der venter boller og te indenfor, eller når man ligger og kigger på stjerner på en kulsort frostklar nattehimmel, mens man ligger på ryggen og laver en stille sneengel..

Wow hvor har jeg mange fantastiske minder med sneen i centrum.

For et par år siden var der der et nyhedsindslag, hvor de fortalte, at de mest positive eller tydeligste barndomsminder ofte omhandlede oplevelser med sne - kælketure, ski, sneboldskampe - og alt det andet. Endvidere huskede vi gerne sneen i barndommen til at være der hver vinter.. Sådan har jeg det også. Det sneede hvert år, og jeg kunne altid stå på skøjter på den lokale lille sø! Og sådan er det bare.!
Sne er så radialt anderledes end resten af årets vejr, og det er derfor jeg elsker det - specielt når den faktisk lægger sig, og ikke blot smelter idet den rammer jorden. Nyd den, og se den som et eksotisk indslag i en ellers opoverhedet verden.

Min opfodring er altså, at vi skal stoppe med at brokke os over sneen.. Vi bør føle os priviligerede over at få lov til at opleve, at sneen daler ned fra himlen.. Det drejer sig om så få dage om året, og hvem siger, at vores børne- eller oldebørn nogensiden kommer til at opleve autentisk snevejr (I Danmark i hvert fald)...

Is og sne ved Amager Strand anno 2011:

MEN- sne er nu bedst inden den får et væld af changerende gul/brune nuancer.. 

Så langt kan jeg strække mig til at sige noget negativt om sne (i denne omgang)..

Så er det atter jul igen...

Puha... december lever uden tvivl op til sit ry - TIDEN FLYVER!

Nøgleordene for min uge må lyde nogenlunde sådan her: 

Hoste. Træk. Julesmåkagebagning. Risengrød. Øjenbetændelse. Studie. Den kultitulturelle skole. Skolerefom. Sygt barn, sygt barn, sygt barn...

Julen a la mig:

Hvor ville jeg ønske, at jeg med overbevisende stil kunne fortælle dig, at jeg med en baby på armen tryllede hjemmebagte vanillekranse (de bedste småkager ever!) ud af ovnen, nynnede med på "White Christmas", havde nellike-fyldte-appelsiner hængene i vinduerne, adventskrans med kun et tændt lys (ikke snyde), kalenderlys med små nisser, selvhentet gran og mos, risengrød i gryden, nisser mellem bøgerne og kugler samt hjerter hængende smukt fra loftet...
Det er ikke status. 
Status lyder der imod på, at min kæreste har smidt kælderrumsnøglen væk, og dermed har jeg verdens bedste undskyldning for ikke at have julet endnu..

MEN, men, men.. Det irriterer mig. 

Jeg er sucker for julen og at hvad den indeholder (mest glöggen, eller den har i hvert fald en meget højt rangerende plads i mit julehjerte). Jeg er vokset op med julehygge - selvom det ofte var i sidste øjeblik, at julepynten blev hevet ned fra loftet. Ikke desto mindre, så elsker jeg det, at man pynter op. Forandring fryder, og så er der intet så skønt som når man kan pille alt ned igen, og få sit normale hjem igen.!

Når alt dette er sagt, så elsker jeg, at andre juler, og jeg håber, at jeg med en lineær stigning vil jule mere og mere for hvert år der kommer - ikke mindst pga lillemusen.. 

Jeg kan lide det: Give'n'take i Hellerup 

Bøger til pøblen, åbent hele døgnet, intet hærvæk, stor benyttelse.. 

Det er da i julen ånd! Gaver til alle - giv hvad du har, og tag hvad du mener du kan være bekendt. 

Mere af det, tak!

Julen længe leve..

Ps. Savner din juleudredning!

Søndag til torsdag og Mini Irma

Hej. December. Sne. Veninde. Plante der ligner pik. Mini Irma. Sne. Mormor. Sne. Nu.

Ovenstående er omtrent min uge, og så også lige tilsat lidt arbejde. Ikke tosset, slet ikke. Hvis næste uges kodeord er ligeså skønne, er denne december snart overstået på en rigtig god måde. Det kodeord jeg vil fremhæve er "Mini Irma". Christianshavn har verdens mindste Irma. Den er så lille at der måske max kan være 2 gæster og en ekspeditrice i butikken! Det er helt vildt så mini den er. Du skal besøge den næste gang du er ude at lufte Anna og kommer forbi. Den er et besøg værd. Ikke kun på grund af dens størrelse, men også - og ikke mindst, på grund af dens varesortiment. Den har ALT ALT ALT. Hvordan der kan være så mange varer på så lidt plads er tildels vidunderligt og tildels uforståeligt! Jeg bliver benovet og imponeret hver gang. At befinde sig inde i dens 24 m2 (et størrelsesgæt...) er som at befinde sig inde i en af min børnehaveklasseelevs opgavebøger, som er fyldt med labyrinter under overskriften "Hjælp Lise ind til skatten" og "Hjælp musen ind til osten". Overskriften og opgaveteksten ville i Mini Irmas tilfælde være "Hjælp gæsten hen til verdens korteste varebånd" - og så ville opgaven være let løst, da der kun er en sti rundt i hele butikken og den er intet mindre end ensrettet!

Mini Irma you rule big time!

Søndag it is!

Ja, så blev det søndag - 1. søndag i advent, nu vi er i julesnakken. 

Jeg er interesseret i hvilke juletraditioner du og kærestemanden har? 
Og er de anderledes i år, nu hvor din lille pige er i verden? 

Jeg spørger, fordi jeg blev mindet om juletraditions-forskelle igår hos min kære veninde som havde pyntet op - lidt! Hun fortalte, at det var første år hun havde pyntet op og jeg kan godt forstå hende. Jeg har aldrig, siden jeg er flyttet hjemmefra, pyntet op andet end et kalenderlys og mine årsnisser som hele året er repræsenteret! Men jeg kender flere som ikke ville eksistere uden deres julepynt og jeg er overbevist om, at jeg selv ville rynke på næsen, hvis ikke min mor havde hængt en glaskugle op hjemme. Hm, kan man kalde det dobbeltmoralsk? Nå, men man er jo forskellig og det er ens vaner og traditioner også. Tænk over det.

Sund eller syntetisk syndig?

1. december. Julen er børnenes tid. De kan nyde alt hvad der hører julen til, fuldstændig ubekymret. De kan tage alt til sig og tro på Julemanden, hvis det er hvad deres forældre mener de skal. OG de kan give den gas med juleknas hver dag! Når man bliver gammel... Når man bliver voksen........ Når man bliver ældre. Hm. Så bliver det ubekymrede skiftet ud med en vis form for hovedpine: Julegavebudget og brok over supermarkedernes umiddelbart trælse evne til at sælge jul på dåse, i glitrende pose og på shiny pind (julestokken, hvis du er i tvivl om, hvad jeg refererer til) i slutningen af september.

Nå, men overleve måneden skal vi jo og jeg kan faktisk godt lide den, når sidste dag er omme. Hvad jeg finder mindst flatterende er mange damers evne til konstant at spise alt hvad der står jul på under hatten: Det er jo jul. Fair nok hvis det stopper her, men næ nej, lige bagefter udskifter de straks hatten med en ny: Dårlig samvittighed, "...for nu får jeg buddingelår i nytårskjolen". Om dette cirkus er mere eller mindre udtalt, så er det det der sker hos os mange damer. Min juleudfordring er, at lade være med at skifte første hat ud, men dog en gang i mellem blot tage den af og overveje om det skal være "sundt" eller syntetisk?

God jul.