Sund eller syntetisk syndig?

1. december. Julen er børnenes tid. De kan nyde alt hvad der hører julen til, fuldstændig ubekymret. De kan tage alt til sig og tro på Julemanden, hvis det er hvad deres forældre mener de skal. OG de kan give den gas med juleknas hver dag! Når man bliver gammel... Når man bliver voksen........ Når man bliver ældre. Hm. Så bliver det ubekymrede skiftet ud med en vis form for hovedpine: Julegavebudget og brok over supermarkedernes umiddelbart trælse evne til at sælge jul på dåse, i glitrende pose og på shiny pind (julestokken, hvis du er i tvivl om, hvad jeg refererer til) i slutningen af september.

Nå, men overleve måneden skal vi jo og jeg kan faktisk godt lide den, når sidste dag er omme. Hvad jeg finder mindst flatterende er mange damers evne til konstant at spise alt hvad der står jul på under hatten: Det er jo jul. Fair nok hvis det stopper her, men næ nej, lige bagefter udskifter de straks hatten med en ny: Dårlig samvittighed, "...for nu får jeg buddingelår i nytårskjolen". Om dette cirkus er mere eller mindre udtalt, så er det det der sker hos os mange damer. Min juleudfordring er, at lade være med at skifte første hat ud, men dog en gang i mellem blot tage den af og overveje om det skal være "sundt" eller syntetisk?

God jul.