Byboere og landsbytosser. Fordommene bobler frem med de to ord. I et lille land som Danmark, tror du så ikke forskellene er mindre end i kæmpe lande som Rusland? Jo jo, helt sikkert. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at vi "striden" mellem by og land også trives i bedste velgående i Danmark. Jeg er vild med Jylland, men kun fordi jeg ved, at jeg kan komme hjem til København igen. Jeg er vild med roen på landet, fordi jeg ved at larmen fra byen er indenfor rækkevidde. Jeg er pjattet med den smukke natur, de store markflader med sologårde strøet med rund hånd, men kun fordi jeg ved at jeg kan komme hjem til min lejlighed, hvor jeg kan være vidne til min overbos musiksmag.
Jeg står på byboernes side og vinker høfligt over til 'de andre'. Er det kun fordi mit fødested er tæt på byens puls? Hvis jeg - helt den samme, var født i en jysk provins, ville jeg så ikke med glæde gå over til 'dem' og genkalde mig deres bybosfordomme? Jeg tror det.
Jeg er ellevild med temaet og jeg vil til enhver tid argumentere for at hele verdens skal kende hele verden, men alligevel vil jeg også gerne værne om, at jeg gerne må føle mig mere som byboer end landdame. Sådan er det bare.
Er jeg helt galt på den? Og sig mig lige, hvad er det byen kan og landet mangler? Og omvendt, hvad er det landet kan, som byen mangler?
