Jeg har altid været fascineret af, hvordan nætter kan noget helt specielt!
Jeg kan lide morgener, aftener og dagstimerne er slet ikke så tossede. Men nattens timer er magiske. Det er som om alt om natten bliver lidt ekstra. Om det er det gode, om det er det dumme - det hele er lidt ekstra! Hvad er det nattetimerne kan? Hvad er det de er født af, siden de er lidt ekstra? Jeg tænker, at det måske er mørket der medtager sig magien, men jeg er ikke sikker. Om natten er det lidt lettere at sige det svære, om natten er det lidt lettere at klæde sig helt af (forstås som man vil?!), om natten er der lidt kortere til grineflippene og om natten... Jeg kan lide, hvordan folk forvandler sig til ærlighed og som et løg tager deres lag af ét for ét. Denne ærlighed er på godt og ondt og hvis man dyrker nætterne, skal man også kunne mærke og tåle det lidt ekstra.
Jeg vil aldrig takke nej til nattens magiske timer, men jeg har glemt dem efter jeg er blevet Frk. Frikadelle med "voksenarbejde". Det er uheldigt, for det lidt ekstra kan give vitaminer og gødning til de oplyste timer og søvnen skal alligevel nok være indenfor rækkevidde!
Nu sidder jeg bare her med lidt lommeuld og uden barn, så måske du ikke er helt enig i min betagelse af vågenhed i nattetimerne. Men jeg vil gerne have din holdning trods alt. Det er et vigtigt emne!
Det hele kommer i kølvandet på, at jeg øver mig i ikke at være alt for snusfornuftig!
Godt at øve sig lidt på det, ikke(?)!
