fredag den 7. december 2012

Pocketpens fornemmelser for sne

Sne sne sne..

Rent personligt er sne noget af det bedste ved vinterhalvåret. Udover at være helt tosset med mørket og kulden, så er sne i min verden fantastisk.
Når sneen daler fuldstændig stille ned fra en grå tyk sky, og lige så stille lægger sig som en dyne over alt. Når man hører den knitrende lyd under skoene når man træder på nyfalden sne. Når man knuger en snebold i hånden ind til det næsten gør ondt, og den begynder at smelte. Når man går i et landskab, som er pudret hvidt af sne, og hvor hver en kvist, og hvert er blad er gemt væk under millioner af iskrystaller. Når man kaster nyfalden sne op i luften, og lader den smelte på huden i ansigtet når det lander igen. Når man lydløst glider gennem sneen med ski på fødderne, og næsten befinder sig i en friktionsfri verden når den perfekte rytme opstår. Når man fuldstændig smadret vender hjem efter en heftig smeboldskamp, og ved, at der venter boller og te indenfor, eller når man ligger og kigger på stjerner på en kulsort frostklar nattehimmel, mens man ligger på ryggen og laver en stille sneengel..

Wow hvor har jeg mange fantastiske minder med sneen i centrum.

For et par år siden var der der et nyhedsindslag, hvor de fortalte, at de mest positive eller tydeligste barndomsminder ofte omhandlede oplevelser med sne - kælketure, ski, sneboldskampe - og alt det andet. Endvidere huskede vi gerne sneen i barndommen til at være der hver vinter.. Sådan har jeg det også. Det sneede hvert år, og jeg kunne altid stå på skøjter på den lokale lille sø! Og sådan er det bare.!
Sne er så radialt anderledes end resten af årets vejr, og det er derfor jeg elsker det - specielt når den faktisk lægger sig, og ikke blot smelter idet den rammer jorden. Nyd den, og se den som et eksotisk indslag i en ellers opoverhedet verden.

Min opfodring er altså, at vi skal stoppe med at brokke os over sneen.. Vi bør føle os priviligerede over at få lov til at opleve, at sneen daler ned fra himlen.. Det drejer sig om så få dage om året, og hvem siger, at vores børne- eller oldebørn nogensiden kommer til at opleve autentisk snevejr (I Danmark i hvert fald)...

Is og sne ved Amager Strand anno 2011:



MEN- sne er nu bedst inden den får et væld af changerende gul/brune nuancer.. 
Så langt kan jeg strække mig til at sige noget negativt om sne (i denne omgang)..