Hvad er det jeg er så vild med ved Ringenes Herre? Jeg var helt opslugt af filmene i julen og jeg kunne have set en 4'er 5'er og 6'er også, hvis de fandtes. Eventyret om ringen. Denne lille genstand som sætter scenen for en fantastisk triologi. Vi har en hovedkarakter, som man intet andet end kan have sympati for. Det er en god start og det hjælper på alt, men er ikke afgørende for mig og min entusiasme. Så har vi alle hjælperne, som også er dem der bringer et lille isslæt af humor med sig. Men heller ikke dét er det afgørende, men blot et vidunderligt bidrag. Så har vi al trolddommen og magien og de overnaturlige kræfter som suger mig ind i en verden langt fra alt. Men nej, heller det magiske er the point of no return for min kærlighed til de tre film. Jeg ved hvad det er. Det er the fellowship og deres commitment. Det er bidraget til fællesskabet og enigheden og hengivenheden til at få den lille skovtur på benene og fuldføre. Det er dét. Det er dét jeg gerne bruger 9 timer af mit liv på!
Og det er det jeg gerne vil tage med i min verden. Det er præcis det jeg lader mig suge ind i filmene for. Fællesskab og fællesskabsfølelse. Måske jeg også nævnte netop det i forbindelse med en national sportskamp, men jeg mener det lige meget om jeg bruger film eller sport for at få lejlighed til at bringe det op, men jeg er bare rigtig vild med alt der kan få den følelse op i mig. Vi skal være fælles om at være enige, uenige og lige og ulige. Just saying!