Hør lige, jeg brugte min aften igår på en traditionel julefrokostmenu med en sluttet flok af kollegaer. Hurra for en god aften. Hvad der er vidunderligt ved sådan en aften er selvfølgelig selve aftenens udlevelse, det skal der ikke herske forvirring om. Men på den anden side, bliver sådan en aften ikke vidunderlig uden et vidunderligt forspil. Her tales om forventningens glæde. Hurra for forventningens glæde. Jeg er vild med den og jeg er især vild med den, når den kan boltre sig i fyld flor i en situation som julefrokost på arbejdspladsen, hvor alle hele tiden puster til f-glæden som man puster til gløder. Hurra for at puste.
Forventingens glæde er ikke bare et fænomen der er opstået inden for den seneste epoke i menneskeverdenen. Men den er blevet brugt og genbrugt om og om igen. Men kan forventningens glæde også misforstås og misbruges? Kan det være farligt at puste for meget? Jeg har en mormor der er helt umanerlig vild med forventningsglæde, men er det ikke farligt? For det forventingens glæde jo kan, er at opbygge nogle forventninger og jo flere forventninger man har, jo flere forventninger er der også at leve op til. Og leves der ikke op til samtlige forventninger man har gået og pustet op, jo større chance er der for skuffelse. Korrekt? Jeg mener bare, f-glæden er skøn og dejlig og kan forlænge glæden ved det fantastiske man går og glæder sig til, men der skal kræses om og med en vis bevidsthed vælges og fravælges i et omfang jeg tror, nogle gange er større end vi lige husker hinanden på. Årsagen er, at skuffelse desværre ofte sidder bedre fast end glædelige begivenheder. Men vi må satse: Vi opbygger forventinger og satser på, at hvad vi går og glæder os til er en masse forventinger værd. For hvis ikke vi satser bliver alt grå med grå og så da hellere lidt bakkedale og -toppe end det der grå med grå!
 |
| Tak for sypningen! Glæder mig til den næste! |
Billedet er et bevis på, at hvis forventningensglæde bliver tilfredsstillet, som min blev igår til denne længe omtalte syp, lavet af en kollega med virkelig god smag, så ender alt godt. Og det er jo godt!
Så konklusionen må være, at man skal omgås forventningens glæde med en vis ro og bevidsthed om, at man kan blive skuffet, men er man det, så er f-glæden altså en stor spiller og forlænger af gode oplevelser! Hurra for syp.