fredag den 28. september 2012

Ugens memo..



Ugens memo bevæger sig i retning af: Alle har the moment of the day, man skal bare finde det !

Jeg følger dagligt mine 4 blogs, hvor 3/4 omhandler fashion og den sidste om mad og health. Jeg elsker mine blogs og lever gennem alle de fancy ting de laver og alle de ting de er heldige at opleve og hver aften, når de er tjekket igennem for 8. gang, konkluderer jeg, at jeg aldrig bliver en af dem, sukker, slukker og lukker...og glæder mig så til at der kommer nye indlæg i morgen! 

Jeg har brugt ufattelige mængder tid på, at frasortere et utal af fantastiske blogs, fordi mit nye mål er kun at følge 4 !! Og ja, jeg landede på antallet 4, fordi det så pænest ud på Safaris bjælke på min iPad. Nå, men med det mål, tænkte jeg, at jeg offentligt måtte ud med et memo, der bevidner om, at jeg rent faktisk den sidste uge kun har fulgt 4 blogs og har i sinde at fortsætte med det. Dette memo er også en bevidning om en afvænning, der har været svær at skulle facE (et engelsk ord der med lynets hast er blevet et dansk udsagnsord?!?), da det rent faktisk har været svært lige pludseligt at skulle facE mig selv og få øje på, hvad det er jeg oplever som er mindst lige så hipt, smart og fancy som alle de blogs jeg har sat op på pedistaler af helt urimelige højder. Og hvorfor er de også kommet derop? Jeg satte min veninde ind i sagen og hendes umådelig tørre svar var: "Damernes blogs viser jo brøkdele af deres liv! Man ved aldrig hvad der er sket i al den tid der ikke er dokumenteret." og så virkede det faktisk som om at hun ikke gad bruge mere tid på at diskutere det?!

Godt. Jeg har facet mig selv i ugens løb og sammenlignet det hele med de 4 blogs der er tilbage på min samvittighed og fandt ud af, at jeg på ingen måde kan måle mig og min hverdag med smarte snapshots fra Paris Modeuge, TV-indslag og smukt fotograferede moments af glamour og perfektion. Hmm.. What to do? Jeg kunne vælge at droppe blogbranchen helt, men da jeg har facet mig selv utrolig meget i denne uge, må jeg bekende at i manglen på blogindlæg ville jeg finde nye stimulanser i form af f.eks. ubegribeligt dyre modeblade, hvilket ikke kun ville gå ud over mit sind, men også min bankbog. Siger man egentlig stadig bankbog?? Nå, altså er det ikke en løsning at gå ned på blogs. Jeg må finde en ny vej. En vej, hvor jeg enten vælger at optimere min hverdag, eller blot begynder at lede lidt ekstra efter de glamourøse moments - for de må være der !!? Jeg er et umiddelbart lykkeligt menneske og der er 24 timer på et døgn og hvis ikke bare der er ét moment der er værd at berette om eller snapshotte (jeg gjorde nu et nyt engelsk ord til et dansk udsagnsord?!?), står det grelt til. Så Sherlock Holmes her, vil bruge næste uge på, at tage et uh så glamurøst, hipt og "jeg er fancy"-shot hver dag!! 

Stay tuned !



Fuck! Sherlock Holmes going fashion blog look a like