Gårsdagens gøremål var et besøg hos en lægedame med praksis indenfor plastikkirurgi og rekonstruktionskirurgi - anede ikke at det fandtes som en lægelig term?! Men det hed hun altså.. eller altså hendes praksis gjorde.. Uf! To snit, hhv. torso og skinneben og jeg blev sendt hjem med besked om aldrig at røre mig igen (læs: Ingen cykling eller anden omgang med en puls lige over futte-stadiet i 4 uger!!).
Nå, men gårsdagens program lød altså på, at få fjernet et modermærke og et grimt ar. Hermed kommer forfængelighed og ængstelse på programmet.
1. halvdel...
Arret blev fjernet af rent og sker forfængelighed. Er det okay? Eller hvor går grænsen? Jeg har holdt arret ud i mange, mange år, men hver sommer sad det alligevel og rækte tunge af mig, hver gang jeg tittede ned af mine ellers meget skønne skinneben! Væk, ja TAK! Men på den anden side, sidder jeg nu med en ordre om et stillesidende liv i uger, ufedt.. Men det hele værd. Ingen tvivl om det. Kan man sige at jeg har fået min første skønhedsoperation, eller er det at strække det for vidt? Jeg er i tvivl.
Jeg er faktisk i tvivl om, hvornår forfængeligheden må sejre og hvornår den skal på en raket med kurs mod Neptun. Min egen forfængelighed trives i bedste velgående - hvilket halvdelen af gårsdagens gøremål er et resultat af. Min kære forfængelighed gør mig til tider lykkelig, bilder jeg mig ind. Men kan den det? Eller gør det mig bare til verdens mest overfladiske menneske? Hmm..
Well. Jeg kommer ingen vegne med min tvivl, hvis ikke jeg prøver at definere nogle grænser. Og måske er det i virkeligheden meget simpelt. Måske går grænsen blot der, hvor den enkelte person finder sig godt til rette i sin forfængelighed? ...Men er det ikke næsten en grænse, som kan sættes for alt?!?!? Jeg mener bare, hvis min forfængelighed begynder at gå ud over andre, som når jeg er alt for længe om at vælge tøj, så vi kommer for sent til svigerprojektet, er min forfængelighed så ikke gået for vidt, eller er det bare dårlig planlægning fra min side? Min konklusion må være, at jo mere forfængelig man er, jo tidligere skal man stå op!
2. halvdel...
Modermærket blev fjernet velvidende, at der intet ondartet var på færde, hvorfor jeg kan side her i ro og mag og berette. Tænk hvis sagen var en anden. Alverdens tanker til dem med en anden sag. Væk med et lille stykke mig og væk med en stor ængstelse om, hvad nu hvis og der er en chance og det sker kun for naboen. Det er vidunderligt og med hensyn til denne halvdel af gårsdagens formål, har jeg intet problem med, at stille cyklen og forsøge at holde min krop i ro i 4 uger!
Det er som om, at målet helliger midlet i denne situation, alt er fair, så længe lægedamen blot tog mit modermærke. Men jeg blev lettere fortørnet over at hun skulle beordre mig til at sidde stille, fordi jeg havde bedt hende om en lille forfængelighedssag. Pudsig reaktion og lidt stof til eftertanke.
 | ||||||
| Åh, yes! |
Min søde mor havde denne bog stående på hylden, klar til mig og mine
mange kommende sofatimer.
Har du læst den?