Hvad gør man, når man prøver at skabe noget for andre, som tager udgangspunkt i noget man selv synes er skønt, og de andre så ikke falder for det?
Det er en underlig og mærkværdig tanke, at det er blevet super smart at tage forgivet, at hvad man selv synes er vidunderligt, synes andre også automatisk er vidunderligt.
Tanken opstod da jeg igår sad og talte om vores lille lomme i samvær med to damer, jeg ellers regner for at have totalt god smag i mange af livets facetter. De nævner at de var vilde med vores små lommefilosofier om sidespring og sexmængder, men havde kun hån tilovers for småindlæg om vaselinedåser! Hmm.. Der kan man bare se. Jeg blev faktisk halvforarget og en smule fornærmet, men hvad hjælper det, og hvem er jeg til at blive forarget: Jeg har tvunget dem til at læse, men jeg kan altså ikke tvinge dem til at synes det er fantastisk - that's just not for me to decide! Og det er virkelig vigtigt, at vi husker netop det her i lommen. Tænker jeg bare... Enig?
Det er blevet super trendy at tage det forgivet, at man er verdens navle og hvad man selv gør, er af yderste interesse for ALLE ANDRE! Det er en stor misforståelse! Men hvad er det så vi laver her?? Er dette ikke lige netop at tage forgivet, at hvad vi vælger og fravælger er med selvfølgelighed interessant for alle andre? JO! Og med det sagt, gør vi det alligevel. Vi tænker, at vi skal lave en blog, måske egentlig mest for vores egen skyld, men under dække af, at vi ikke er lykkedes før andre også tænker at det er en vanvittig god ide. Men det er jo i virkeligheden at pådutte andre at stå til ansvar for vores succes og det kan da ikke være rigtigt?! Det kan vi da ikke være bekendt.
Det er ikke andres job at kunne lide PP og finde den interessant, men vores job at gøre den interessant for dem. Mange idag, tror jeg, har behov for at vende bøtten på hovedet, sætte sig udenfor egen navle og kigge ind på den, og ikke kigge ud fra den. Det vil jeg bestræbe mig på herfra.. Hep Hep!
Jeg vil gerne have din mening om, hvad det er i folk generelt og os to i særdeleshed, der gør, at vi har en forudindtaget mening om, at vi er hamrende interessante.
Jeg mødte en toiletkirkegård igår aftes på vej hjem. Var det et tegn??
 | ||
| Flush it, oder? |