Jeg er vild med babyexcuses - bare ikke når det går ud over mig! Nej, det er ikke helt sandt. Jeg er vild med, at et helt uvidende lille menneske får skylden, baby Anna ved jo slet ikke hvor god og belejlig hun er..
Det er jo som at føre en allerede eksisterende cirkel videre: Da jeg boede hjemme sagde min mor altid, "Hvis der er noget du ikke gider, kan du bare sige at du ikke må for din mor". Tak, mor. Da jeg så flyttede hjemmefra sammen med Marie, sagde Marie, "Du kan bare bruge mig som undskyldning" og jeg lovede hende samme mulighed tilgengæld - bedste aftale til dato! Tak, Marie. Da jeg så flyttede solo, ja, så forsvandt ret meget alle mine undskyldninger, altså ikke bogstavelig talt, men det vil være mærkeligt i vores alder at sige "Jeg må ikke for min mor" osv.
Nå, men nu med dit indlæg igår, gik det op for mig at cirklen føres videre når man får børn, det er jo genialt!
Den evige cirkel af excuses - det er formidabelt!
Men er det i virkeligheden dumt at afsløre??
Når det så er sagt, så elsker jeg bare den sms du sendte mig igår:
 | |
| Når man kommer til at grine af en besked, er alt tilgivet - næsten ligegyldigt indhold! |