tirsdag den 16. oktober 2012

Prioritér


Eviggyldigt (er det et ord der findes??) er det, at hver gang man tager et valg, så fravælger man mere eller mindre bevidst noget andet. Og fair for det. Men alligevel skal man nogle gange have sig det for øje. Og jeg kan faktisk godt lide at tænke tanken, at hvis nu jeg ikke havde valgt netop at blive lærer, men noget andet smart, hvad så, hvordan ville min verden så se ud? 

Dette er ikke et udtryk for, at jeg er utilfreds med mit valg, og desuden kan det jo sagtens nå at ændre sig mange gange endnu, hvad jeg skal bruge mine dage på, men det er interessant og værd at huske, at man prioriterer og vælger og man kan altså sagtens vælge om og lave nye prioriteringer hvis man vil det - vildt lang sætning! Jeg synes altså nogle gange, vi er for dårlige til at huske og gøre til virkelighed, at det er muligt at vælge nyt og have nye prioriteringer. Og med 'vi', mener jeg måske egentlig bare mig... Og måske andre?

Og dette både i de store beslutninger og i de små. 

Og med dette vil jeg gerne tøjle dit lækre svar på skæbne-spørgsmålet, nogle gange kan det være belejligt at tro på skæbnen og andre gange kan det være belejligt at hanke op i sig selv og rent faktisk aktivt tage stilling, vælge og prioritere. 
Kan man forresten forstå en prioritering som et valg? Tja.. Måske jeg egentlig synes man kan. 

En lille prioriteringssag fra igår: Jeg havde sat bolledej over til hævning, bagte boller - for mange til, at jeg selv kunne spise dem alle og hurraaa, så har jeg heldigvis prioriteret at have en fryser, hvilket betyder at der kan være friskbagte boller en hvilken som helst anden god gang. Yes. Min kære kæreste har ingen fryser, hvilket gør, at han flere dage i træk må spise rester og kvæles i boller... Ej, okay ikke helt sandt. Men ville markere min pointe!


Guf! Hint: Thises smør med Læsø salt på friskbagte boller. Lidt af Heaven.


Jeg synes disse prioriteringer og valg kan gøres i småt som stort og jeg tror bare det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vi gør og hvorfor!