søndag den 25. november 2012

Tiden takker

 
 
Uret er tidsmagi på meget højt plan! Hvem opfandt i sin tid uret og hvem var konceptudvikleren på konceptet tid? Min fascination af tid er som en rutchebane uden loops men med utallige store udsving. Sommetider er tiden det faste holdepunkt, til andre tider, er tiden min modspiller. Jeg har en tidsfornemmelse som er ikke-eksisterende: Når der er gået 30 min, har jeg en fast tro på, at der er gået 60 min og vice versa. På samme tid har jeg en idé om, at alle gøremål tager 10 min, hverken fra eller til og trods jeg snart burde have erkent, at det altså tager længere tid for mig at bade, så sætter jeg konsekvent kun 10 min af til det i min tidstabel. Og det er langt fra det eneste eksempel! Skønt jeg prøver at charmere mig ud af mit åbenlyse inkompetente tidsgen, lykkes det ikke altid.
 
Jeg har veninder der tænker i, at specialinvitere mig til ½ time før de andre, for så kommer jeg samtidig med resten af gæsterne. Jeg har sat alle mine ure permanent 10 min foran i håbet om, at jeg så kommer mere til tiden og jeg prøver at holde mig selv i nakken og sætte mere tid af end jeg umiddelbart tænker er passende. Ligemeget hjælper det!
 
Hvornår er tiden inde til at gøre det rigtige?? Og hvornår er den ikke? Det er mærkeligt, for disse to udsagn eller spørgsmål, kald det hvad det passer dig, har jo intet med klokke-tid og eksakte tidspunkter at gøre, men nærmere fornemmelser og følelser og livets kombination af sol, måne og stjerner! Tidskonceptet er mærkeligt!