mandag den 14. januar 2013

Udsalg på en oplevelse!


Jeg hopper i med begge ben og hele mit hjerte, når en butik sælger mig en stemning, en duft og et lækkert produkt der hænger på en pæn bøjle på en pæn plads. Jeg er simpelthen vild med det. Desværre er disse butikker også de butikker som har de dyre ting! Ja, man kan jo ikke få det hele... Jeg vil til enhver tid hellere købe én god ting, som indebærer alt ovenstående, end jeg vil købe 10 ting af modsat karakter. Men det er bare mig, til tider misunder jeg (og min talmand i banken!) dem som er seje til at rende ind i diverse butikker, hvor stemning og unikum er en by i Rusland. 

Nå, men ikke desto mindre kan udsalget komme mig til gode og råde lidt bod på resten af året. Jeg har idag fundet helt specielle parfumer til 150 kr/flakon (førpris 650 kr!). De er af mærket Six Scents Parfums og er vidunderlige og til den tunge side - præcis som jeg kan lide dem. Den ene er den Henrik Vibskov bruger til deres tøj når det skal hænge fremme i butikken, mmm. Køb Køb Køb.

...Eller du, er der noget med, at parfume ikke er så godt sammen med babyer??