Århus eller Aarhus og lidt sne

Jeg sidder på plads 45, vogn 82 IC Lyntog 55. Lyder det pænt poetisk? Hm. Ved nu ikke helt, men jeg er i hvert fald helt pjattet med det. På tur er jeg og på vej til Århus, som nu hedder Aarhus? Nå nå. Det må smilene selv finde ud af. Smilets By. Yearhouse.

Trods jeg kun er 3 togtimer væk hjemmefra, så er det nu lidt eksotisk anyways. Love it!

Apropos lidt love og eksotisk charme, så er jeg helt glad ved dit kære jule-indslag. Jeg synes det er vældig hyggeligt at du er lidt pyntesyg og jeg synes det er ekstra hyggeligt, at du finder sne fantastisk. Jeg kører med i din kane og elsker sneen på vores vej. Men sne som smukt fænomen er én ting, sne som en fællesskabsånd er en anden sag. Fællesskabsånd. Sne kan bare lidt hen i retning af det samme som en landskamp: Nu er sneen over landet og vi kommer alle for sent, brokker os og er inderst inde vilde med de undskyldninger om hygge, bolle(r) og te, som sneen fører med sig.

P til P, vi elsker sne!

Første billede er fra Københavns Hovedbanegårds loftsbelysning. Smukt. Og andet billede er et bevis på, at jeg 4real er på tur!

Pocketpens fornemmelser for sne

Sne sne sne..

Rent personligt er sne noget af det bedste ved vinterhalvåret. Udover at være helt tosset med mørket og kulden, så er sne i min verden fantastisk.
Når sneen daler fuldstændig stille ned fra en grå tyk sky, og lige så stille lægger sig som en dyne over alt. Når man hører den knitrende lyd under skoene når man træder på nyfalden sne. Når man knuger en snebold i hånden ind til det næsten gør ondt, og den begynder at smelte. Når man går i et landskab, som er pudret hvidt af sne, og hvor hver en kvist, og hvert er blad er gemt væk under millioner af iskrystaller. Når man kaster nyfalden sne op i luften, og lader den smelte på huden i ansigtet når det lander igen. Når man lydløst glider gennem sneen med ski på fødderne, og næsten befinder sig i en friktionsfri verden når den perfekte rytme opstår. Når man fuldstændig smadret vender hjem efter en heftig smeboldskamp, og ved, at der venter boller og te indenfor, eller når man ligger og kigger på stjerner på en kulsort frostklar nattehimmel, mens man ligger på ryggen og laver en stille sneengel..

Wow hvor har jeg mange fantastiske minder med sneen i centrum.

For et par år siden var der der et nyhedsindslag, hvor de fortalte, at de mest positive eller tydeligste barndomsminder ofte omhandlede oplevelser med sne - kælketure, ski, sneboldskampe - og alt det andet. Endvidere huskede vi gerne sneen i barndommen til at være der hver vinter.. Sådan har jeg det også. Det sneede hvert år, og jeg kunne altid stå på skøjter på den lokale lille sø! Og sådan er det bare.!
Sne er så radialt anderledes end resten af årets vejr, og det er derfor jeg elsker det - specielt når den faktisk lægger sig, og ikke blot smelter idet den rammer jorden. Nyd den, og se den som et eksotisk indslag i en ellers opoverhedet verden.

Min opfodring er altså, at vi skal stoppe med at brokke os over sneen.. Vi bør føle os priviligerede over at få lov til at opleve, at sneen daler ned fra himlen.. Det drejer sig om så få dage om året, og hvem siger, at vores børne- eller oldebørn nogensiden kommer til at opleve autentisk snevejr (I Danmark i hvert fald)...

Is og sne ved Amager Strand anno 2011:

MEN- sne er nu bedst inden den får et væld af changerende gul/brune nuancer.. 

Så langt kan jeg strække mig til at sige noget negativt om sne (i denne omgang)..

Så er det atter jul igen...

Puha... december lever uden tvivl op til sit ry - TIDEN FLYVER!

Nøgleordene for min uge må lyde nogenlunde sådan her: 

Hoste. Træk. Julesmåkagebagning. Risengrød. Øjenbetændelse. Studie. Den kultitulturelle skole. Skolerefom. Sygt barn, sygt barn, sygt barn...

Julen a la mig:

Hvor ville jeg ønske, at jeg med overbevisende stil kunne fortælle dig, at jeg med en baby på armen tryllede hjemmebagte vanillekranse (de bedste småkager ever!) ud af ovnen, nynnede med på "White Christmas", havde nellike-fyldte-appelsiner hængene i vinduerne, adventskrans med kun et tændt lys (ikke snyde), kalenderlys med små nisser, selvhentet gran og mos, risengrød i gryden, nisser mellem bøgerne og kugler samt hjerter hængende smukt fra loftet...
Det er ikke status. 
Status lyder der imod på, at min kæreste har smidt kælderrumsnøglen væk, og dermed har jeg verdens bedste undskyldning for ikke at have julet endnu..

MEN, men, men.. Det irriterer mig. 

Jeg er sucker for julen og at hvad den indeholder (mest glöggen, eller den har i hvert fald en meget højt rangerende plads i mit julehjerte). Jeg er vokset op med julehygge - selvom det ofte var i sidste øjeblik, at julepynten blev hevet ned fra loftet. Ikke desto mindre, så elsker jeg det, at man pynter op. Forandring fryder, og så er der intet så skønt som når man kan pille alt ned igen, og få sit normale hjem igen.!

Når alt dette er sagt, så elsker jeg, at andre juler, og jeg håber, at jeg med en lineær stigning vil jule mere og mere for hvert år der kommer - ikke mindst pga lillemusen.. 

Jeg kan lide det: Give'n'take i Hellerup 

Bøger til pøblen, åbent hele døgnet, intet hærvæk, stor benyttelse.. 

Det er da i julen ånd! Gaver til alle - giv hvad du har, og tag hvad du mener du kan være bekendt. 

Mere af det, tak!

Julen længe leve..

Ps. Savner din juleudredning!

Søndag til torsdag og Mini Irma

Hej. December. Sne. Veninde. Plante der ligner pik. Mini Irma. Sne. Mormor. Sne. Nu.

Ovenstående er omtrent min uge, og så også lige tilsat lidt arbejde. Ikke tosset, slet ikke. Hvis næste uges kodeord er ligeså skønne, er denne december snart overstået på en rigtig god måde. Det kodeord jeg vil fremhæve er "Mini Irma". Christianshavn har verdens mindste Irma. Den er så lille at der måske max kan være 2 gæster og en ekspeditrice i butikken! Det er helt vildt så mini den er. Du skal besøge den næste gang du er ude at lufte Anna og kommer forbi. Den er et besøg værd. Ikke kun på grund af dens størrelse, men også - og ikke mindst, på grund af dens varesortiment. Den har ALT ALT ALT. Hvordan der kan være så mange varer på så lidt plads er tildels vidunderligt og tildels uforståeligt! Jeg bliver benovet og imponeret hver gang. At befinde sig inde i dens 24 m2 (et størrelsesgæt...) er som at befinde sig inde i en af min børnehaveklasseelevs opgavebøger, som er fyldt med labyrinter under overskriften "Hjælp Lise ind til skatten" og "Hjælp musen ind til osten". Overskriften og opgaveteksten ville i Mini Irmas tilfælde være "Hjælp gæsten hen til verdens korteste varebånd" - og så ville opgaven være let løst, da der kun er en sti rundt i hele butikken og den er intet mindre end ensrettet!

Mini Irma you rule big time!

Søndag it is!

Ja, så blev det søndag - 1. søndag i advent, nu vi er i julesnakken. 

Jeg er interesseret i hvilke juletraditioner du og kærestemanden har? 
Og er de anderledes i år, nu hvor din lille pige er i verden? 

Jeg spørger, fordi jeg blev mindet om juletraditions-forskelle igår hos min kære veninde som havde pyntet op - lidt! Hun fortalte, at det var første år hun havde pyntet op og jeg kan godt forstå hende. Jeg har aldrig, siden jeg er flyttet hjemmefra, pyntet op andet end et kalenderlys og mine årsnisser som hele året er repræsenteret! Men jeg kender flere som ikke ville eksistere uden deres julepynt og jeg er overbevist om, at jeg selv ville rynke på næsen, hvis ikke min mor havde hængt en glaskugle op hjemme. Hm, kan man kalde det dobbeltmoralsk? Nå, men man er jo forskellig og det er ens vaner og traditioner også. Tænk over det.

Sund eller syntetisk syndig?

1. december. Julen er børnenes tid. De kan nyde alt hvad der hører julen til, fuldstændig ubekymret. De kan tage alt til sig og tro på Julemanden, hvis det er hvad deres forældre mener de skal. OG de kan give den gas med juleknas hver dag! Når man bliver gammel... Når man bliver voksen........ Når man bliver ældre. Hm. Så bliver det ubekymrede skiftet ud med en vis form for hovedpine: Julegavebudget og brok over supermarkedernes umiddelbart trælse evne til at sælge jul på dåse, i glitrende pose og på shiny pind (julestokken, hvis du er i tvivl om, hvad jeg refererer til) i slutningen af september.

Nå, men overleve måneden skal vi jo og jeg kan faktisk godt lide den, når sidste dag er omme. Hvad jeg finder mindst flatterende er mange damers evne til konstant at spise alt hvad der står jul på under hatten: Det er jo jul. Fair nok hvis det stopper her, men næ nej, lige bagefter udskifter de straks hatten med en ny: Dårlig samvittighed, "...for nu får jeg buddingelår i nytårskjolen". Om dette cirkus er mere eller mindre udtalt, så er det det der sker hos os mange damer. Min juleudfordring er, at lade være med at skifte første hat ud, men dog en gang i mellem blot tage den af og overveje om det skal være "sundt" eller syntetisk?

God jul.